Du kan følge Dansk Datalogi Dyst på Facebook, og se de seneste nyheder nedenfor:
Onsdag den 4. december 2024 af Nicolai Robinson
Dyst 2 er nu overstået, og resultaterne kan ses i diagrammet ovenfor. Stort tillykke til de 32 bedste, der alle opnåede mindst 256 point og dermed er blevet kåret som årets vindere. Særligt tillykke til Frederik Vase Haraldsson fra Aarhus Gymnasium, som formåede at løse alle 8 opgaver som den eneste deltager, og dermed opnå alle 600 point. Derudover nåede to andre deltagere også godt i gang med den sidste opgave, nemlig Thor Julius Lanzky Mortensen fra Høje-Taastrup Gymnasium med 547 point og Aryan Mangale fra Sukkertoppen med 525 point. Den fulde liste over vindere er offentliggjort på resultatsiden.
Alle 32 vindere samt 2 wildcards vil blive inviteret til et videre forløb, der består af to træningscamps i Sorø, deltagelse i NOI og en vinderdyst, hvor de vil få mulighed for at kvalificere sig til BOI i Polen, EGOI i Tyskland og IOI i Bolivia.
Opgaverne kan fortsat tilgås på codejudge, hvor der også vil blive lagt vejledende løsninger op.
Mandag den 18. november 2024 af Sebastian Meineche Falk
Dyst 2 af Dansk Datalogi-Dyst 2025 er nu startet! Konkurrencen består af 8 programmering-opgaver af stigende sværhedsgrad, som du har indtil d. 1/12 til at løse, dvs. 2 uger fra i dag. Du kan finde opgaverne på CodeJudge, hvor du kan uploade små programmer skrevet i f.eks. Python for at løse dem. Læs mere om konkurrencen og regler for deltagelse her.
De ca. 25 bedste fra Dyst 2 vil gå videre til en række datalogi-camps, hvor de vil have mulighed for at kvalificere sig til forskellige internationale olympiader i 2025. Vi håber du vil give det et skud!
Torsdag den 14. november 2024 af Sebastian Meineche Falk
Dyst 1, som er den første del af Dansk Datalogi-Dyst 2025, er for nyligt afsluttet, og resultaterne herfra kan ses i diagrammet ovenfor. De deltagere, der klarede sig bedst i Dyst 1, er blevet inviteret til programmerings-camp på DTU i Lyngby, hvor de bliver introduceret til programmering og algoritmik.
Alle kan frit deltage i Dyst 2, som starter på mandag (18/11), også selvom man ikke fik deltaget i Dyst 1.
Lørdag den 27. januar 2024 af Nicolai Robinson
Dyst 2 er overstået, og i alt 78 har løst mindst 1 opgave. I år er top 26 fra Dyst 2 blevet kåret til vindere, og der er desuden inviteret seks wildcards videre. Vinderne opnåede alle 185 point eller derover i de 5 opgaver. Der var ingen der formåede at løse alle 5 opgaver til fuld point, men Sebastian Falk fra VID Gymnasier formåede at få 360 point ud af 390 point og blev dermed den med flest point. Tæt forfulgt af Thor Mortensen fra Høje-Taastrup Gymnasium med 357.5 point og Maia Vistisen fra Rungsted Gymnasium med 335.8 point. Alle vinderne kan ses på vores resultatside.
Man kan fortsat prøve kræfter med opgaverne på CodeJudge, hvor der vil blive åbnet for at man kan se vejledende løsninger og de skjulte test.
Stort tillykke til vinderne, der nu får chancen for at kvalificere sig til at repræsentere Danmark ved BOI i Litauen, EGOI i Holland og IOI i Egypten.
Mandag den 1. januar 2024 af Anders Roy
Dyst 2 af Dansk Datalogi-Dyst 2024 er igang! Årets Dyst 2 består af 5 opgaver af stigende sværhedsgrad. Du har præcis 7 døgn fra du trykken "Åben opgave" til at løse og indsende dine løsninger. Du bestemmer selv hvornår du vil gå igang, men du skal være færdig senest 16. januar 2024 kl. 23:59. Du kan læse mere om Dyst 2 her.
De ca. 25 bedste bliver kåret som vindere af DDD2024, og bliver inviteret til en række træningscamps, hvor Danmarks repræsentanter til BOI i Litauen, EGOI i Holland og IOI i Ægypten bliver fundet.
God fornøjelse med opgaverne! :)
Fredag den 6. oktober 2023 af Anders Roy
Plakaten for Dansk Datalogi-Dyst 2024 er nu klar - find den her. Hjæp os med at sprede budskabet omkring Dansk Datalogi-Dyst ved at hænge plakaten op på gymnasier og skoler, eller del den på online medier.
Onsdag den 8. marts 2023 af Anders Roy
Dyst 2 er overstået, og i alt 84 har været inde og kigge på opgaverne. I år er top 30 fra Dyst 2 blevet kåret til vindere, og vi har desuden inviteret to wildcards videre. Vinderne opnåede alle 300 point eller derover i de 5 opgaver. Vinderne kan ses på vores resultat side.
Fordelingen af point kan ses i illustrationen til denne nyhed. Der er i øvrigt blevet åbnet for at man kan se vejledende løsninger og de skjulte test på CodeJudge.
Stor tak til alle der har deltaget, og stort tillykke til vinderne, der nu får chancen for at kvalificere sig til at repræsentere Danmark ved BOI i Danmark, EGOI i Sverige og IOI i Ungarn.
Tirsdag den 27. december 2022 af Anders Roy
Så er Dyst 2 af Dansk Datalogi-Dyst 2023 startet! Årets Dyst 2 består af 5 opgaver af stigende sværhedsgrad. Du har præcis 7 døgn fra du trykken "Åben opgave" til at løse og indsende dine løsninger. Du bestemmer selv hvornår du vil gå igang, men du skal være færdig senest 16. januar 2023 kl. 23:59. Du kan læse mere om Dyst 2 her.
De ca. 25 bedste bliver kåret som vindere af DDD2023, og bliver inviteret til en række træningscamps, hvor Danmarks repræsentanter til BOI i Danmark, EGOI i Sverige og IOI i Ungarn bliver fundet.
Glædelig (bag)jul og god fornøjelse med opgaverne! :)
Lørdag den 15. oktober 2022 af Anders Roy
Alle kan nu deltage i Dyst 1 indtil konkurrencen slutter den 30. oktober. De bedste deltagere vil blive inviteret til programmeringscamp på DTU i weekenden den 19./20. november.
Held og lykke!
Onsdag den 12. oktober 2022 af Anders Roy
Så er Dyst 1 blevet skudt igang for klasse deltagelse. Er du lærer kan du læse mere om hvordan din klasse kan deltage her. Der er 20 spørgsmål, som man har 45 minutter til at svare så mange som muligt af (forvent ikke man kan nå at svare på dem alle!).
På lørdag åbner Dyst 1 for fri online deltagelse, så hvis de klasse endnu ikke har deltaget der, kan du selv deltage online.
De bedste deltagere bliver inviteret til vores første trænings camp i slutningen af november måned.
Held og lykke :)
Søndag den 7. august 2022 af William Bille Meyling
Dette års IOI deltagere og hold-ledere ankom d. 4. august til Yogyakarta, Indonesien. Her skulle deltagerne konkurrere i algoritmik og programmering mod deltagere fra 89 andre lande.
Den danske delegation var til afslutningsceremoni ved Prambanan Tempel tæt på Yogyakarta i Indonesien. Her blev deltagernes flotte præstationer fejret. For deltagernes flotte præstationer modtog Thor modtog en bronzemedalje og Elias, Lorenzo og Malte honorable mentions.
Til næste år foregår IOI i Ungarn. Vi håber, at alle interesserede vil træne algoritmer og programmering, og selvfølgelig deltage i DDD 2023.
På billedet ses den danske delegation og deres guide. Fra venstre til højre: William (leder), Thor, Lorenzo, Yayas (guide), Elias, Malte og David (leder)
Fredag den 6. maj 2022 af William Bille Meyling
Fra d. 28. april til 3. maj blev der afholdt BOI (Baltic Olympiad in Informatics) 2022 i Lübeck, Tyskland. Med til konkurrencen havde Danmark 6 deltagere, Elias, Edith, Thor, Malte, Nicolai og Lorenzo, samt teamleaders David og William. Konkurrencen løb over 2 dage med 5 timers problemløsning og programmering hver dag. Det blev til 6 flotte præstationer, heriblandt 4 bronzemedaljer til Elias, Thor, Malte og Lorenzo 🥉🥉🥉🥉
Søndag den 30. januar 2022 af Anders Roy
Dyst 2 er overstået, og i alt 86 har været inde og kigge på opgaverne. I år er top 28 fra Dyst 2 blevet kåret til vindere, og vi har desuden inviteret to wildcards videre. Vinderne opnåede alle 163 point eller derover i de 5 opgaver. Vinderne kan ses på vores resultat side.
Fordelingen af point kan ses i illustrationen til denne nyhed. Der er i øvrigt blevet åbnet for at man kan se vejledende løsninger og de skjulte test på CodeJudge.
Stor tak til alle der har deltaget, og stort tillykke til vinderne, der nu får chancen for at kvalificere sig til at repræsentere Danmark ved BOI i Tyskland, EGOI i Tyrkiet og IOI i Indonesien.
Søndag den 26. december 2021 af Anders Roy
Så er Dyst 2 af Dansk Datalogi-Dyst 2021 startet! Årets Dyst 2 består af 5 opgaver af stigende sværhedsgrad. Du har præcis 7 døgn fra du trykken "Åben opgave" til at løse og indsende dine løsninger. Du bestemmer selv hvornår du vil gå igang, men du skal være færdig senest 16. januar 2022. Du kan læse mere om Dyst 2 her.
De ca. 25 bedste bliver kåret som vindere af DDD2022, og bliver inviteret til en række træningscamps, hvor Danmarks repræsentanter til BOI i Tyskland, EGOI i Tyrkiet og IOI i Indonesien bliver fundet.
Glædelig jul og god fornøjelse med opgaverne! :)
Onsdag den 20. oktober 2021 af Anders Roy
Alle kan nu deltage i Dyst 1 indtil konkurrencen slutter den 31. oktober. De bedste deltagere vil blive inviteret til programmeringscamp på DTU i weekenden den 27./28. november.
Held og lykke!
Mandag den 11. oktober 2021 af Anders Roy
Så er Dyst 1 blevet skudt igang for klasse deltagelse. Er du lærer kan du læse mere om hvordan din klasse kan deltage her. Der er 20 spørgsmål, som man har 45 minutter til at svare så mange som muligt af (forvent ikke man kan nå at svare på dem alle!).
På lørdag åbner Dyst 1 for fri online deltagelse, så hvis de klasse endnu ikke har deltaget der, kan du selv deltage online.
De bedste deltagere bliver inviteret til vores første trænings camp i slutningen af november måned.
Held og lykke :)
Fredag den 1. oktober 2021 af Anders Roy
Som noget nyt i år har vi udvidet perioden med opvarmning til Dyst 2. Det betyder vi i år regner med at afholde hele 5 opvarmningskonkurrencer inden Dyst 2 begynder til jul. Der vil i år være en ekstra konkurrence i hhv. hele oktober og hele november udover de 3 første søndage i advent. Se mere her.
Hver konkurrence består af 3 opgaver i samme stil som Dyst 2, men i den lettere ende, så alle interesserede forhåbentligt kan være med på nogen af dem. Der trækkes lod blandt deltagerne om et par biografbilletter i hver af de 5 konkurrencer.
Torsdag den 30. september 2021 af Anders Roy
Programmet & plakaten for Dansk Datalogi-Dyst 2022 er nu klar - find den her. Hjæp os med at sprede budskabet omkring Dansk Datalogi-Dyst ved at hænge plakaten op på gymnasier og skoler, eller del den på online medier.
Onsdag den 16. juni 2021 af Anders Roy
Den allerførste udgave af European Girls Olympiad in Informatics (EGOI) blev skudt igang i mandags kl. 10.00. Mandag stod den på "Practise Session" hvor deltagerne har mulighed for at teste deres computer af og gøre sig klar til den rigtige konkurrence - og arrangørerne har mulighed for at teste at teknikken virker som den skal. Endnu en gang er vi desværre ramt af corona, og derfor er de 4 deltagere ikke i Schweiz som planlagt, men sidder i stedet sammen i København. Heldigvis er vi igen så heldige at have lokaler og værelser på Absalon Hotel, og der bliver derfor rig mulighed for at være turister i Danmark og deltage i de mange online aktiviteter værtslandet har planlagt imellem opgaverne.
I dag (onsdag) kl. 10 startede første konkurrence dag, og som det ses på billedet arbejder de danske deltagere ihærdigt på at skrabe point sammen. Stort held og lykke til dem alle :)
Fredag er 2. konkurrence dag, og på lørdag er der afslutnings ceremoni.
Søndag den 30. maj 2021 af Anders Roy
Vi holder netop nu camp på Sorø Videncenter, som har været igang siden i fredags. Campen er både årets første fysiske camp og samtidigt årets sidste, da der blot er 2 uger til at den eupæiske pige olympiade (EGOI) finder sted og lige herefter er det tid til den international olympiade (IOI). På billederne sidder deltagerne derfor dybt koncentrerede for at blive klar til de to konkurrencer.
De to olympiader bliver i år afholdt "online", dvs. vi desværre ikke skal til Schweiz og Singapore, som vi ellers skulle have været. I stedet samler vi de to hold a 4 deltagere her i Danmark, så de sammen kan repræsentere Danmark, og hygge sig, når der ikke er konkurrencedage.
Vi ønsker deltagerne held og lykke med den sidste træning og ikke mindst EGOI/IOI, når vi når dertil.
Lørdag den 1. maj 2021 af Anders Roy
I sidste weekend blev den baltiske olympiade afholdt online af Tyskland. Det var første gang i årets DDD, hvor der blev mulighed for at samle deltagerne fysisk - det var en stor fornøjelse. I Danmark havde vi samlet de 6 deltagere Elias, Daniel, Edith, Luis, Malte & Thor med 2 holdledere David & Markus på Hotel Absalon i København. Det hele startede fredag, hvor der først var practice session, hvor deltagerne har mulighed for at teste systemet af. Herefter deltog deltagerne for hyggens skyld og for opvarmning samlet i D-Pop. Lørdag & søndag stod på de to konkurrence dage samt spisning på restaurant, quick tests og en masse hygge.
Mandag kom EGOI-holdet og flere arrangører forbi, hvor den stod på en fælles tur i Tivoli, som vi næsten havde for os selv. Sidst på eftermiddagen var der BOI afslutningsceremoni, hvor Elias efter sin super flotte indsats modtog en sølvmedalje!
Årets IOI-hold er nu også blevet udtaget på baggrund af BOI resultaterne, og består af Daniel, Elias, Luis & Thor - stort tillykke til jer.
Det var en fornøjelse at se jer alle. Vi glæder os over at næste træningscamp i Sorø også ser ud til at kunne afholdes, hvor vi udover IOI- og EGOI-holdene har inviteret 5 boblere, som har klaret sig godt og har mulighed for at deltage igen næste år.
Fredag den 2. april 2021 af Anders Roy
Efter flere måneders træningsforløb er holdene til den baltiske olympiade (BOI) og den europæiske pige olympiade (EGOI) blevet udtaget. Vinder forløbet sluttede i søndags med at alle vinderne deltog i BOI / EGOI Dysten, som har været den primære parameter for udtagelse til de to olympiader.
Du kan se alle vinderne og de udtagne under resultater.
Stort tillykke til dem der er blevet udtaget, og tak for indsatsen til alle årets vindere. Det har været en fornøjelse at træne med jer i denne mærkelige tid, hvor alt er foregået online.
Kunne du selv tænke dig at prøve krafter med årets BOI/EGOI Dyst kan du finde og prøve den her (kræver en DDD bruger).
Onsdag den 24. marts 2021 af Anders Roy
Her til aften blev den nordiske olympiade NOI afholdt, som i år blev afholdt af Norge. Her deltog elever fra Norge, Sverige, Finland, Island og Danmark. Det blev til en enkelt guldmedalje, et par sølvmedaljer og en række bronzemedaljer. Rigtig flot gået! 🙂
Se resultater og opgaver på https://noi2021.nio.no/.
Søndag den 24. januar 2021 af Anders Roy
Dyst 2 er nu overstået, og vinderne er netop blevet inviteret til vores træningsforløb, der lørdag den 6. februar. Desværre må vi i år starte online grundet corona-restriktionerne, men vi krydser fingre for at nogle af de resterende træningslejre kan blive fysiske. Vinderne består af de 25 bedst placerede i Dyst 2, derudover er en blevet inviteret med på et wildcard. Vinderne opnåede alle 200 point eller derover i de 5 opgaver.
I alt deltog 81 i Dyst 2, hvoraf 56 opnåede mindst ét point. 5 deltagere løste alle 5 opgaver fuldstændigt. Du kan nærstudere point fordelingen på billedet ovenfor.
Stor tak til alle der har deltaget, og stort tillykke til vinderne, der nu får chancen for at kvalificere sig til at repræsentere Danmark ved BOI online (afholdes af Tyskland), EGOI i Scwheiz og IOI i Singapore.
Tirsdag den 19. januar 2021 af Anders Roy
Søndag ved midnat lukkede Dyst 2. Vinderne vil blive kontaktet og resultaterne offentliggjort i slutningen af ugen.
Lørdag den 26. december 2020 af Anders Roy
Så er Dyst 2 af Dansk Datalogi-Dyst 2021 startet! Årets Dyst 2 består af 5 opgaver af stigende sværhedsgrad. Du har præcis 7 døgn fra du trykken "Åben opgave" til at løse og indsende dine løsninger. Du bestemmer selv hvornår du vil gå igang, men du skal være færdig senest 17. januar 2021. Du kan læse mere om Dyst 2 her.
De ca. 25 bedste bliver kåret som vindere af DDD2021, og bliver inviteret til en række træningscamps (afhængigt af corona situationen), hvor Danmarks repræsentanter til BOI i Tyskland, EGOI i Scheiz og IOI i Singapore bliver fundet.
Glædelig jul og god fornøjelse med opgaverne! :)
Søndag den 13. december 2020 af Anders Roy
Så blev det 3. søndag i advent, og dermed er advents konkurrencens 3 sidste kodeopgaver kommet op 🎄 Svarfristen er forlænget til den 26. december kl. 12.00 hvor Dyst 2 åbner.
Der trækkes lod om et par biograf billetter blandt alle deltagerne. Hvert point man opnår i en opgave tæller som et lod.
Se mere og og løs de 3 opgaver her.
Søndag den 6. december 2020 af Anders Roy
Så blev det 2. søndag i advent og klokken blev 12, og der er således kommet 3 nye kodeopgaver op. Tak til alle jer der har deltaget i den 1. adventskonkurrence.
Husk, der trækkes lod om et par biograf billetter blandt alle deltagerne hver uge (vinderne offentliggøres efter sidste konkurrence er færdig). Hvert point man opnår i en opgave tæller som et lod. For at være med i lodtrækningen skal opgaverne løses inden den følgende søndag kl. 12.00, hvor de næste opgaver stilles.
Se mere og og løs de 3 opgaver her.
Søndag den 29. november 2020 af Anders Roy
Så blev det igen den 1. søndag i advent 🎄🎄 Det fejrer vi også i år med 3 kodeopgaver af stigende sværhedsgrad, der kan bruges som opvarmning til Dyst 2 (som åbner den 26. december).
Der trækkes lod om et par biograf billetter blandt alle deltagerne. Hvert point man opnår i en opgave tæller som et lod. For at være med i lodtrækningen skal opgaverne løses inden den følgende søndag kl. 12.00, hvor de næste opgaver stilles.
Se mere og og løs de 3 opgaver her.
Der vil blive stillet 3 nye opgaver 2. og 3. søndag i advent, men ikke 4. søndag i advent grundet julen og Dyst 2.
God fornøjelse!
Søndag den 25. oktober 2020 af Anders Roy
Tak til alle der har deltaget i Dyst 1 af Dansk Datalogi-Dyst 2020, der sluttede fredag aften ved midnat. Der har i år været 628 deltagere, hvilket er en fremgang i forhold til tidligere år.
Vi har åbnet for resultaterne, så du nu kan se hvilke spørgsmål du svarede rigtigt/forkert ved at logge ind og herefter gå ind på Dyst 1 quiz siden. Fordelingen af antal rigtige ses på billedet ovenfor. 66 deltagere fik mindst 14 rigtige svar.
Samtidigt er vi dog rigtig kede af at skulle annoncere, at de nye tiltag imod covid-19, der blev annonceret fredag aften, gør vi desværre bliver nød til at aflyse den fysiske programmeringscamp, der skulle være afholdt på DTU den 21./22. november :(
Vi er pt. i tænkeboks omkring muligheden for at erstatte campen af et online forløb, så hold venligst weekenden reserveret indtil vi kommer med en endelig udmelding i løbet af næste uge.
Mandag den 5. oktober 2020 af Anders Roy
Dyst 1 er netop startet. Tryk Tilmeld i menuen for at komme igang. Dysten består af 20 multiple-choice spørgsmål, hvor det gælder om at svare på så mange som muligt i løbet af 45 minutter. Husk de bedste i Dyst 1 bliver inviteret på Programmeringscamp i programmering den 21.-22. november (med forbehold for ændringer pga. corona situationen, og det er naturligvis frivilligt at deltage her).
Hjælp os med at sprede budskabet ved at hænge vores plakat op. Held og lykke!
Mandag den 28. september 2020 af Anders Roy
Plakaten for Dansk Datalogi-Dyst 2021 er nu klar - find den her. Hjæp os med at sprede budskabet omkring Dansk Datalogi-Dyst ved at hænge plakaten op på gymnasier og skoler, eller del den på online medier.
Tirsdag den 1. september 2020 af Anders Roy
Ved årets BOI vandt Markus en flot bronzemedalje. Grundet corona blev BOI i år afholdt i hvert af de deltagende lande, og medaljen kom derfor først sent om Markus' hals i år, da den først skulle sendes afsted, og truppen herefter skulle samles igen. Her på billedet ses de således med diplomer og medaljen på årets IOI træningslejr.
Tirsdag den 28. april 2020 af Knud Fjeldsted
Klik her for at se en opdateret kalender
Tirsdag den 3. marts 2020 af Knud Fjeldsted
Så er der billeder fra den netop overståede Vindercamp 2
Og de tidligere billeder:
Tirsdag den 28. januar 2020 af Anders Roy
Dyst 2 er nu overstået, og vinderne er blevet inviteret til vores træningsforløb, der starter med første træning på torsdag på Danmarks Tekniske Universitet. Vinderne består af de 27 bedst placerede i Dyst 2. Vinderne opnåede 265 point eller derover i de 5 opgaver.
I alt deltog 111 i Dyst 2, hvoraf 93 opnåede mindst ét point. 5 deltagere løste alle 5 opgaver fuldstændigt. 51 deltagere løste mindst de 3 første opgaver. Opgave 4 og 5 var således dem der afgjorde hvem der endte blandt vinderne. Du kan selv nærstudere point fordelingen på billedet ovenfor.
Stor tak til alle der har deltaget, og stort tillykke til vinderne, der nu får chancen for at kvalificere sig til at repræsentere Danmark ved BOI i Letland og IOI i Singapore.
Torsdag den 26. december 2019 af Anders Roy
Så er Dyst 2 af Dansk Datalogi-Dyst 2020 startet! Årets Dyst 2 består af 5 opgaver af stigende sværhedsgrad. Du har præcis 7 døgn fra du trykken "Åben opgave" til at løse og indsende dine løsninger. Du bestemmer selv hvornår du vil gå igang, men du skal være færdig senest 19. januar 2020. Du kan læse mere om Dyst 2 her.
De ca. 25 bedste bliver kåret som vindere af Dansk Datalogi-Dyst 2020, og bliver inviteret til en række træningscamp, hvor Danmarks repræsentanter til BOI i Letland og IOI i Singapore bliver fundet.
Held og lykke med opgaver! :)
Søndag den 15. december 2019 af Anders Roy
Så blev det 3. søndag i advent, og dermed er advents konkurrencens 3 sidste kodeopgaver af stigende sværhedsgrad kommet op 🎄🎄🎄 Svarfristen er forlænget til 26. december kl. 12.00 hvor Dyst 2 åbner.
Der trækkes lod om et par biograf billetter blandt alle deltagerne. Hvert point man opnår i en opgave tæller som et lod.
Se mere og og løs de 3 opgaver her.
Søndag den 8. december 2019 af Anders Roy
Så blev det 2. søndag i advent, og der er således kommet 3 nye kodeopgaver af stigende sværhedsgrad op i vores advents konkurrence 🎄🎄
Der trækkes lod om et par biograf billetter blandt alle deltagerne. Hvert point man opnår i en opgave tæller som et lod. For at være med i lodtrækningen skal opgaverne løses inden den følgende søndag kl. 12.00, hvor de næste opgaver stilles.
Se mere og og løs de 3 opgaver her.
Fredag den 6. december 2019 af Knud Fjeldsted
Her kan I se billeder fra programmeringscampen på DTU
Søndag den 1. december 2019 af Anders Roy
Så blev det december, og samtidigt den 1. søndag i advent 🎄🎄 Det fejrer vi med 3 kodeopgaver af stigende sværhedsgrad, der kan bruges som opvarmning til Dyst 2 (som åbner den 26. december).
Der trækkes lod om et par biograf billetter blandt alle deltagerne. Hvert point man opnår i en opgave tæller som et lod. For at være med i lodtrækningen skal opgaverne løses inden den følgende søndag kl. 12.00, hvor de næste opgaver stilles.
Se mere og og løs de 3 opgaver her.
Der vil blive stillet 3 nye opgaver 2. og 3. søndag i advent, men ikke 4. søndag i advent grundet julen og Dyst 2.
God fornøjelse!
Onsdag den 13. november 2019 af Anders Roy
Der er nu åbnet for resultaterne af Dyst 1 af Dansk Datalogi-Dyst 2020. Du kan se hvor mange du svarede rigtige ved at trykke på Dyst 1 i menuen. 89 deltagere har svaret 15 eller flere rigtige, og de er nu blevet inviteret til vores træningsweekend til Dyst 2 (hvis du har svaret 15 eller flere rigtige, og ikke har modtaget invitationen på mail kan du se den under Events i menuen, når du er logget ind).
Stort tillykke til deltagerne for den flotte indsats!
Opdateret 16/11: Vi har fundet plads til at invitere lidt flere og har derfor rykket grænsen til 15 rigtige.
Søndag den 10. november 2019 af Anders Roy
Dyst 1 er overstået. Resultaterne vil snarest blive offentliggjort, og dem der har klaret sig bedst, vil blive inviteret til den introducerende programmeringsweekend 30. november/1. december.
Onsdag den 23. oktober 2019 af Anders Roy
Dyst 1 er netop startet. Tryk Tilmeld i menuen for at komme igang. Dysten består af 20 multiple-choice spørgsmål, hvor det gælder om at svare på så mange som muligt i løbet af 45 minutter. Husk de bedste i Dyst 1 bliver inviteret på træningsweekend i programmering den 30. november (det er naturligvis frivilligt at deltage her).
Hjælp os med at sprede budskabet ved at hænge vores plakat op. Held og lykke!
Søndag den 13. oktober 2019 af Anders Roy
Plakaten for Dansk Datalogi-Dyst 2020 er nu klar - find den her. Hjæp os med at sprede budskabet omkring Dansk Datalogi-Dyst ved at hænge plakaten op på gymnasier og skoler, eller del den på online medier.
Mandag den 6. maj 2019 af Anders Roy
Det danske IOI hold 2019 blev ved et fælles arrangement mellem de seks science olympiader offentliggjort. Stort tillykke til de 4 deltagere, der har kæmpet hårdt for at nå hertil.