Regler for deltagelse i Dansk Datalogi-Dyst, DDD 2018

  1. Deltageren skal være født efter den 30.6.1998.

  2. Deltageren skal have været elev i en ungdomsuddannelse eller grundskolen  i september-december 2017. Tilmelding sker på  datalogi-OL.dk .

  3. Første runde foregår on-line på 45 minutter og består af multichoice-opgaver.

  4. I anden runde stilles der to programmeringsopgaver.  Begge opgaver skal løses.

  5. Hver deltager har en uge til rådighed til løsning af opgaverne. Der er flere uger at vælge imellem.

  6. Det er tilladt at blive klogere i løbet af opgaveugen ‒ ved samtale med andre eller ved læsning. Men:

  7. Opgaverne skal løses selvstændigt. Dette udelukker bl.a. en besvarelse som er fælles for flere personer.

  8. Man skal kunne gøre rede for de anvendte algoritmer og for implementeringen af dem. Det vil vinderne af 2. runde få lejlighed til når de samles på træningslejren i 3. runde.

  9. Tilladte programmeringssprog  ved den internationale datalogi-OL, IOI 2017 er standard Pascal (f.eks. Turbo eller Borland) og standard C++ samt Java. Ved DDD kan enhver variant af C/C++ og Pascal (fx Delphi) samt Java dog benyttes.

  10. Når konkurrencen er startet, kan såvel opgaver som testdata hentes på  datalogi-OL.dk  hvor vores evalueringsserver ligger. I løbet af ugen kan man teste sine programmer på evalueringsserveren.

  11. Der lægges først og fremmest vægt på at programmet fungerer korrekt. Dette afgøres ved programkørsler på evalueringsserveren med nye testdata efter endelig upload af programmerne. Denne regel gælder for såvel for DDD som IOI.

  12. Der lægges desuden ved DDD vægt på at programmet (dvs. kildeteksten) i rimelig grad er selvforklarende. Dette opnås ved velvalgte navne for variable og konstanter samt ved nødtørftige kommentarer.

  13. Alle programmer skal læse fra og skrive til standard input/output.

  14. Kildeteksten uploades til vores evalueringsserver. Det er good practice at lade programfilens fornavn være det samme som opgavens korte navn. Forfatterens navn skal stå i en kommentar i begyndelsen af kildeteksten.